Netværk og fjernadministration

Hvordan fotoboksen håndterer internettet og det lokale netværk: om den bevidst arbejder offline, om den melder sig til en webserver, om den kan betjenes på afstand, og hvilke enheder i samme netværk der kan nå den. Hvornår hvilken vej passer, beskriver Overblik på afstand.

Online-/offlinetilstand#

Sætter boksen bevidst i offlinedrift. Området oplister, hvad der så ikke tilbydes — cloud-upload, mailafsendelse, QR-koder til webfotoalbummet og AI-portrætterne. Sidstnævnte kræver en udbyder på internettet: I offlinetilstand vises hverken stilvalget eller AI-tilstandens flise, og en igangværende session leverer billedet uden stil i stedet for at løbe ind i en ventetid.

Falder netværket ud midt under festen, er der ikke tid til at lede efter området. Den samme kontakt ligger derfor nederst i administrationsområdets menu, under "Gem automatisk", og skifter dér med det samme. Den, der slet ikke vil åbne administrationsområdet, finder den desuden i fotoboksens hurtigindstillingsmenu.

Fjernadministration#

Softwaren melder sin tilstand til en webserver og modtager kommandoer derfra.

Øverst viser en grafik den gemte tilstand: om fotoboksen melder, hvor ofte og hvorhen. Webserveren vælges via to kort, meldingsintervallet også via hurtigvalg.

Der meldes computerens tilstand og belastning, tællere, aktiverede funktioner og opståede fejl — ingen billeder.

Til selfhosted-webserveren melder fotoboksen desuden, hvilket event der er indlæst. Sessioner, udskrifter og AI-portrætter vises dér ved det rigtige event, også efter et skift på fotoboksen, og eventets side viser den tællerstand, som fotoboksen fører for det. Det kræver selfhosted-webserveren fra version 1.10.0.

Fjernadgang og fjernsupport bygger på fjernadministrationen. De står i det næste menupunkt.

Fjernadgang og fjernsupport#

To veje til at betjene fotoboksen på farten: brugerfladen i browseren (fjernadgang) eller hele Windows-skærmen via et fjernsupportprogram (fjernsupport). Begge kører via fjernadministrationen (administrationsområdet "Netværk og fjernadministration" > "Fjernadgang og fjernsupport").

To kort øverst viser status for begge veje; et klik fører til blokken. Under "Fjernadgang til brugerfladen" krydser en liste af, hvad der allerede er opfyldt for fjernadgangen. Et klik på et åbent punkt fører derhen, hvor det indstilles. En ring viser resttiden for en åben adgang, nedenunder står dens adresse.

Fjernadgang til brugerfladen#

Denne fotoboks' brugerflade kan åbnes på afstand i browseren — også når boksen står i et gæstgiveris WLAN eller bag en mobilrouter. Hverken VPN eller portåbning er nødvendig.

Det er fornuftigt, når der skal justeres noget under et arrangement uden at køre derhen: udskifte et layout, kontrollere printeren, nulstille en tæller.

Forudsætning#

Fjernadgangen sættes ikke op på fotoboksen, men dér, hvor den melder sin tilstand: i administrationsportalen eller i backend på den egne webserver. Dér opstår der én egen adresse pr. enhed. Softwaren overtager den af sig selv ved sin næste melding. Uden slået-til fjernadministration opnås der derfor ingen fjernadgang.

På fotoboksen er der kun grundkontakten "Tillad fjernadgang". Uden den kan der ikke åbnes nogen forbindelse.

Under drift#

Adgangen står ikke permanent åben, men åbnes enkeltvis og lukker af sig selv efter den indstillede tid — forvalgt er fire timer. Den kan åbnes på fotoboksen eller på afstand; mærket i områdets hoved viser det, så længe noget står åbent.

Den, der åbner på afstand, venter ét meldingsinterval: Softwaren henter først kommandoen ved sin næste melding.

Fjernsupport af denne computer#

Fjernsupport overfører hele Windows-skærmen via et eget program som TeamViewer eller AnyDesk. Til det skal nogen være på stedet, eller programmet skal køre permanent. I feltet "Fjernsupportprogram" står, hvad kommandoen til at starte fjernsupport fra portalen åbner. Uden indtastning afviser fotoboksen kommandoen med en melding.

Til brugerfladen alene er fjernadgangen nok — den klarer sig uden ekstra program.

Adgang fra netværket#

Står fotoboksen i et netværk, kan enhver anden enhed dér nå den via dens adresse i browseren — en tablet, en mobil, laptoppen ved nabobordet. Dette område fastlægger, hvad disse enheder må betjene dér (administrationsområdet "Adgang fra netværket").

Øverst viser et billede, hvilke områder en enhed i netværket når, og om den skal bruge PIN til det: grøn åben, orange brugerflade eller administrationsområde uden PIN, rød PIN krævet, men ingen angivet. Billedet og områdernes kort følger fluebenene allerede før lagring.

Fra fabrikken kommer kun galleriet til eksterne enheder igennem fra netværket. Brugerflade og administrationsområde forbeholdes fotoboksens skærm, indtil de frigives her.

De fire områder#

Galleriet har ingen egen kontakt i dette område — det slås til og fra dér, hvor det hører hjemme (administrationsområdet "Galleri" > "Eksternt galleri: deling og tilslutning"). Her vises kun, hvordan det står lige nu.

Optankningsstationen viser alene siden til optankning af kredit — til en tablet ved indgangen, se Opsætning af Pay-per-Use.

Adresserne#

Under kontaktlisten står de fuldstændige adresser, som fotoboksen lige nu kan nås under — med IP-adresse og port, sådan som de skal indtastes i den anden enheds browser. De står der også ved et spærret område: Så er det klart, hvad der skal indtastes efter frigivelsen.

Vises flere adresser, har computeren flere netværkskort — oftest LAN og WLAN. Den passende er den fra det netværk, som også den anden enhed hænger i.

Er den krypterede forbindelse slået til (administrationsområdet "Galleri" > "Eksternt galleri: deling og tilslutning" > "Krypteret forbindelse"), står der pr. område desuden en https-adresse med egen port. Kun via den findes enhedens delingsmenu på tabletten.

Pr. område står der et kort med hovedadressen, helt skrevet ud. Frigivne områder har desuden en QR-kode: scannet med tabletten eller mobilen åbner den adressen uden at taste den. Adresser til yderligere netværkskort står sammenfoldet under "Flere adresser".

Fotoboksens port#

Tallet efter kolonet i adressen er porten. Fra fabrikken er det 8000. Optager et andet program på samme computer dette nummer, starter fotoboksen ikke — den når så slet ikke frem til sin egen skærm. Til det tilfælde kan nummeret ændres i feltet "Fotoboksens port". Tilladt er 1024 til 65535.

Ændringen træder i kraft efter næste start af softwaren. Så længe fotoboksen stadig kører på det gamle nummer, står det under feltet. Derefter gælder det nye nummer overalt: i adresserne ovenover, for enheder i netværket, for galleriet på en ekstern enhed og for diasshowet på en anden skærm.

Windows Firewall er ikke noget emne her: Dens frigivelse gives ved første start til programmet, ikke til et enkelt portnummer — den gælder derefter for enhver port, som fotoboksen optager. Kun en manuelt oprettet regel på port 8000 eller frigivelsen i en anden firewall skulle i givet fald tilpasses.

Når porten er optaget ved start#

Administrationsområdet hjælper ikke i dette tilfælde: Det er en del af fotoboksen og først tilgængeligt, når den kører. Derfor spørger softwaren selv ved start. Er porten optaget, søger den et ledigt nummer i nærheden og tilbyder det i et vindue:

• Ja — fotoboksen starter straks på det nye nummer og husker det. Der skal ikke gøres mere; i administrationsområdet står det nye tal derefter i feltet.
• Nej — starten afbrydes med den vante bemærkning om den optagne port.

Netværks-PIN'en#

Et frigivet område kan desuden lægges bag en PIN. Fluebenet "Kræv PIN" står ved hvert af de tre områder enkeltvis — så forbliver galleriet åbent for gæster, mens brugerfladen ligger bag den.

Netværks-PIN'en er adskilt fra admin-PIN'en. Den, der giver den til personalet, giver dermed ikke adminadgangen væk: Bag netværks-PIN'en spørger administrationsområdet fortsat efter sin egen.

Fire til tolv cifre. Så længe der ikke er angivet nogen, er fluebenene virkningsløse — en bom uden nøgle ville være en spærring, som ingen længere kan åbne.

En enhed, der åbner et beskyttet område, får en indtastningsmaske på fotoboksens indstillede sprog og er derefter låst op i tolv timer. Efter en genstart af fotoboksen spørger den igen; ligeledes så snart PIN'en ændres eller fjernes.

Efter fem forkerte indtastninger i træk holder forespørgslen pause i et minut, ved yderligere fejlforsøg hver gang dobbelt så længe. Der tælles pr. enhed.

Hvornår skal der frigives#

Det er fornuftigt at frigive brugerfladen, når en anden skærm skal betjene boksen — f.eks. en tablet ved personalepladsen. At frigive administrationsområdet betaler sig, når der under arrangementet justeres fra en laptop uden at stille sig foran boksen.

Efter fem forkerte PIN-indtastninger i træk holder login pause i et minut, ved yderligere fejlforsøg hver gang dobbelt så længe. Der tælles pr. enhed; den rigtige PIN nulstiller tælleren.

Hvad en spærret enhed ser#

Den, der fra en anden enhed åbner noget spærret, får en side på fotoboksens indstillede sprog — ingen fejlmeddelelse, der ligner en defekt. Den nævner det berørte område og trin for trin vejen til frigivelse: menusti og kontakt, passende til den åbnede del, desuden bemærkningen om, at der frigives på fotoboksens skærm og ikke fra den anden enhed.

På selve fotoboksens skærm ændrer alt det intet, og fjernadgangen via portalen fører fortsat ind i administrationsområdet.

Mellemlager i browseren#

"Caching af indhold" (fra fabrikken slået til) lader browsere gemme brugerfladens filer. Ved næste åbning spørger de kun, om filerne stadig er aktuelle. Det sparer data og opbygger siderne hurtigere — på en tablet med galleriet som ved fjernadgangen. Efter en opdatering kommer den nye version alligevel straks.

Status-webhook#

Fotoboksen melder sin tilstand i takt til en egen server - som JSON med de samme værdier, som fjernadministrationens portal viser. Dermed kan tilstanden vises på den egne hjemmeside eller overføres til egne systemer, også uden fjernadministration.

Alt om det: Status-webhook — meldingens opbygning, kontrol af signaturen og færdige eksempler i PHP og Node.js.